Fritidsklubben
I Fritidsklubben Basen er der mulighed for at lave alle mulige spændende ting.
Se vores tilbud til dig:
Her findes to sofagrupper hvor vi ofte sidder og taler sammen, drikker te og spiller spil.
Det plejer også at være her de store kampe om at slå Basens rekorder i alverdens ting foregår.
Der er billard, bordtennis og bordfodbold.
Køkkenet er i åben forbindelse med alrummet, det giver et godt miljø og sammenhæng i huset.
Det er også her vores balkon befinder sig. Den er indrettet med en stor hjørnesofa hvor man kan hygge eller lave lidt lektier.
Baren er stedet, hvor du krydser dig ind og ud.
Der er her du booker tider til hallen og balkonen og låner bolde, bræt- og kortspil.
Det er også stedet hvor du tilmelder dig ture, betaler for frugt, vare fra værkstedet og fredagsslik.
Hvis du bliver lidt sultne i løbet af dagen er altid gratis skræl selv gulerødder eller du kan købe frugt, en skrive rugbrød, måske sandwich mm.
Hvis du er tørstig kan du altid tage vand i vores vandautomat eller købe en smoothie, juice eller en slush-ice.
HTK-kortet får I når I starter og det er gratis.
Læs mere på htkpay.dk
Værkstedet er det rum i Basen, hvor medlemmerne har mulighed for
at udfolde sig kreativt og være sammen med andre medlemmer eller få en snak med
den voksne.
Her kan alle være med uanset hvor lidt eller meget man kan i forvejen. Vi
arbejder med mange forskellige materialer og aktiviteter. Man kan bl.a. male
billeder, lave gaver, male på porcelæn, bygge ting i genbrugsmaterialer, lave
pynt til årstider/højtider, strikke, hækle, sy alt fra små tasker til bukser,
bluser, punge, sjove figurer og meget mere.
Ja der er næsten ingen grænser for hvad der er mulighed for at lave. Vi er meget åbne overfor medlemmernes idéer. Så der er rig mulighed for at få indflydelse på værkstedets indhold.
Både planlagte og impulsive projekter er en del af hverdagen i værkstedet. Som i resten af huset tager vi udgangspunkt i det enkelte medlems idéer - også gerne eksperimenterende. Uanset hvad medlemmerne kommer med af skøre/flotte/vilde ideer prøver vi sammen at finde en måde at udføre det på. Medlemmerne støttes i at udvikle deres eget udtryk. Medlemmerne støttes også i at hjælpe andre for derigennem at udvikle sociale kompetencer og tage ansvar for fællesskabet. Fx at udvikle ideer sammen, samarbejde om udførelsen og hjælpes ad om oprydningen.
På værkstedet er der mulighed for både at arbejde flere sammen om et projekt eller arbejde individuelt. Der er også både mulighed for at hyggesnakke på kryds og tværs over kreative projekter eller at sidde og fordybe sig i fred og ro ovenpå en travl skoledag. Vi oplever ofte at medlemmerne falder i snak og finder venskaber på kryds og tværs af klasser og årgange. Man snakker så godt når man sidder og maler/bygger/tegner/syr.
Det er vigtigt for os at medlemmerne oplever tryghed igennem anerkendelse. Eks. Hvis et medlem er ”kørt fast” i sit maleri og det ikke er blevet som han/hun ønskede, guides medlemmerne videre i processen. Ved f.eks. at medlemmerne bruger sine ”fejl” kreativt i stedet for at give op. Kontakten mellem medlemmer og voksen skaber grobund for et godt samvær og fordybelse – gode relationer.
Udover materialer købt ind fra ny, bruger vi masser af genbrugsmaterialer, overskud fra produktion samt naturmaterialer. Genbrugsmaterialer sparer dels på vores miljø, men det sætter også gang i kreativiteten på en helt anden måde end materialer købt fra ny. Vi oplever at medlemmerne får en meget mere legende tilgang til de kreative processer.
Følg med på Basens Facebookprofil Fritids- og Ungdomsklubben Basen hvor vi fejrer medlemmernes værker og viser en masse af de hyggelige stunder på værkstedet.
På hemsen kan medlemmerne slænge sig og hygge med vennerne.
Esport er den digitale aktivitet i Basen, hvor medlemmerne kan dyrke et online spil sammen med andre. Esport er voksenstyret og der er en træner tilknyttet til hvert et hold.
Siden 2018 har Basen haft Esport i klubben, og dette år er ingen undtagelse.
E-sport er for dem som gerne vil dygtiggøre dig indenfor et bestemt spil og samtidig vægter højt at spille på et hold med andre. Man kan altså både udvikle sig individuelt og som holdspiller.
Vi har stort fokus på kommunikation, samarbejde, venskab, ansvar og ikke mindst skabe relationer på tværs af årgange.
Hvilke spil træner vi?
Valorant, Fifa (EA FC25), Fortnite & Rocket League.
Hvad indeholder en træning?
Alle overstående spil på nær "Fifa" er holdspil. Altså vil du blive tilknyttet et hold hvor I får tildelt en fast træner.
Der er træning én gang hver uge, hvor din træner har et program gjort klar til dit hold (med undtagelse i ferie eller lukkedage). Der vil både være træning som hold, men også individuelt i nogle tilfælde.
Inden kampe har vi taktiske oplæg og går igennem de planer vi har aftalt.
Alt overstående bunder ud i, at du får styrket dine relationer og får gode venskaber i forbindelse med E-sport aktiviteten.
Esport træningen starter op i uge 41, og stopper først igen kort inden sommerferien 2025. Alle kan gå på vores Esportshold, også selvom man ikke når at tilmelde sig inden uge 41.
Tidligere esport hold har deltaget i online turneringer igennem Yousee Esportligaen.
Hvis det giver mening for dig og dit hold, kan dette også arrangeres for jer.
Voksen ansvarlige: Christina, Joakim & Niclas.
Basens computerrum har 8 gaming-pc’er. Vores spil sortiment er bredt og vi opdaterer løbende, alt efter hvad der er oppe i tiden. Vi vægter den gode stemning, hygge og fællesskabet højt i computerrummet. Hér kan man både spille alene og sammen med de andre i computerrummet. Medlemmerne kan spille en time om dagen.
Vi forholder os løbende til hvilke spil vi vil tilbyde og vi vurdere alders anvisninger der er på spillene.
Spil for alle: Fortnite, Rocket League, Roblox, Among Us, Fall Guys, Valheim, Apex legends og Valorant.
Spil for 6. klassetrin og opefter: CS:GO, Pubg, Warzone.
Vi har også et rum med 2 PlayStation 5´ere hvor især FIFA er populært. Vi bestræber os på at have de nyeste titler og tager gerne imod forslag. Vi har både spil der må spilles i dagklub og spil som kun må spilles i aftenklub, pga. indhold. Vi afholder hvert år et klubmesterskab i FIFA.
Derudover har vi 2 sæt VR briller Oculus Quest 2 med masser af spil.
Til dem der kan lide at danse har vi en PlayStation 4 med Just Dance.
Hallen bliver brugt til forskellige fysiske hverdags aktiviteter, som f.eks. fodbold og dødbold osv.
Den bliver også brugt til vores forskellige turneringer og til den fysiske del i Mad og Motion.
Der er spejle i hallen, så der bliver også øvet til dansekonkurrencer.
Køkkenet ligger i alrummet, der er i hjerter af huset. Her laver medlemmerne og voksne mad og bager gerne grovboller.
Der bliver lavet sund nærende mad mindst to gange om ugen i forbindelse med "mad og motion", hvor medlemmerne dyrker en times motion og får derefter en let anretning.
Der bliver serveret en lang række spændende retter som børnene også selv er med til at vælge.
Medlemmerne er meget glade for maden og tager gerne opskrifterne med hjem til familien.
Om fredagen bliver der serveret alternativ slik til 2. kr. Her har børnene også mulighed for at være med, enten med en opskrift hjemmefra eller at være med til at lave det til alle.
Det at være i køkkenet sammen med medlemmerne er en proces, lige fra at kunne følge en opskrift, tilberede maden og rydde op.
To gange om ugen tilbyder klubben et let, men lækkert måltid mad, i bytte for at medlemmerne enten hjælper med at lave maden eller deltager i en fysisk aktivitet i en times tid, hvilket kan foregå både inde og ude.
Der er også mulighed for, at medlemmerne henter en opskrift med hjemmefra, så alle i klubben har mulighed for at smage noget nyt.
Drømmer du om at blive streamer eller Youtube? Eller er du
rigtig god til at snakke og kunne tænke dig at lave en podcast?
Så tag fat i Joakim eller Lasse J!
Vi ønsker at give vores medlemmer et bredt udvalg af muligheder for at udforske
den digitale verden, sammen eller hver for sig.
I vores multimedierum er der mulighed for at afprøve hvad det vil sige at være
streamer. Vi har alt udstyret, vi mangler bare dig/jer! Kom ind og se hvad det
går ud på.
Der er også mulighed for at indspille en podcast. I vælger
selv hvilke emner I synes kunne være sjove og interessante.
Der er også mulighed for billed- og videoredigering. Så der er mulighed for at du kan indspille
musikvideoer til dine sange eller lave en kortfilm sammen med vennerne.
Kan du li’ musik?
Drømmer du om at blive den nye Taylor Swift, Gilli eller den næste store
rockstjerne?
Så tag fat i Lasse J eller Stefan!
I vores musiklokale er der rig mulighed for
fordybelse.
Lær at spille på guitar, bas og trommer. Eller få finpudset dine sangevner i
vores booth!
Så kom og få indspillet din musik eller lær at spille på et instrument.
Mandag og tirsdag i Nørden, er vores fokus bl.a. at lege med digitale teknologier. Vi har en laserskærer til at udskære ting af træ, metal og plexiglas eller indgravér dit navn på metal, glas eller noget andet materiale.
Lave hundehalsbånd, dørskilte mm.
Vi har også 2 styks 3d printere, som kan printe næsten alt hvad du kan finde på, og det er kun fantasien der sætter grænser.
For dig der godt kan lide at kode, har vi både Arduino og Micro:bit. Der er også masser af robotter, man kan lege med.
Om onsdagen bliver rummet også brugt til Rollespil. Vi nyder at lave både live rollespil, bord rollespil og lave din egen figur i 3d printeren.
Rummet vil også blive brugt til projekter i perioder såsom julegaveværksted, ler værksted eller noget helt andet.
INTERESSE FOR FJERNESTYREDE BILER??
Så kom ned i Nørden hver torsdag, hvor vi kører og servicerer fjernstyrede biler, så du måske bliver den næste Kevin Magnussen.
Du vil få er kørekort og lære om bilernes mekanik, så det eneste det kræver, er lysten til at nørde biler og have det sjovt.
Wrrroooommmm
Rollespil i Basen er 1 dage om ugen hvor det kan være live rollespil, at vi laver våben eller spiller bordrollespil.
Hvad vi laver, bestemmes efter vejret og årstiden.
Forår/Sommer:
Hvis regner og/eller der er slud foregår det i Nørden hvor der er mulighed for at lave våben, skjolde eller tegne hvordan din figur eller våben skal være. Hvis det derimod er overskyet eller sol går vi udenfor og laver live rollespil. Det kan f.eks. være fang fanen hvor man er 2 hold der skal skaffe det andre holds fane. Vi laven også kamp øvelser for at de kan bliver bedre i kamp.
Efterår/Vinter:
Vores bordrollespil er pen and paper, altså blyant og papir. Det forgå på den måde at, gamemasteren har det overordnet blik for hvad der sker i spillet og er med til at føre spillerne igennem historien.
Spillerne laver deres egen figur og bestemmer helt selv hvordan de vil spille den, god, ond måske neutral. Alt hvad der sker i spillet kommen fra gamemasteren men også spillerne som kan få spillet til at taget en vild drejning. Man kæmper med terninger og med div. manøvrer ens figur har lært.
Man behøver ikke være med alle gange hvis man ikke har lyst men det ville være en fordel da spillet som sagt kan tage en vild drejning.
Hver torsdag
er der torsdagshygge. Det kan være alt fra hårsætning på hinanden og på dukker,
til hyggesnakke og spørgsmål der kan være svære at stille.
Vi kan også finde på
at lave afslapning med meditation og musik, eller fortæl om det der fylder lige
for tiden.
Det kommer primært til at foregå inde i hyggerummet i alrummet. Det er mellem 15 og 16, og hvad der kommer til at ske på dagen, er en overraskelse.
Det er både for piger og drenge.
Hilsen Christina og Iris
Basens udeareal består af en god blanding af grønne omgivelser og boldbaner.
Det grønne areal, med tilhørende bålhytte, benyttes til bl.a. rollespil, havespil og grillhygge.
Vores streetbane med asfalt, som vi benytter til fodbold, basket, hockey og skating/løbehjul kan også oplyses i de mørke timer.
Den store græsplæne som vi har til rådighed er, perfekt til større aktiviteter og arrangementer som rundbold, sommerfester og lignende.