Finværkstedet

/upload/images/klubber/basen/vaerksted/finneren.jpg

 

 

Finværkstedet

 

Også kaldet ”Fineren” er et værksted i Basen, hvor medlemmerne har mulighed for at udfolde sig kreativt og være sammen med andre medlemmer og voksne. Værkstedet har åbent mandag-fredag kl. 13.30-17.00.

 

Her kan man bl.a. male billeder, lave smykker, male på porcelæn, lave kort, farve på bluser og forklæder, lave filt, lave mosaik og decoupage, Ja der er næsten ingen grænser for hvad der er mulighed for at lave. Vi er meget åbne overfor medlemmernes idéer. Så der er rig mulighed for at få indflydelse på værkstedets indhold. Både planlagte og impulsive projekter er også en del af hverdagen i ”Fineren”.

 

Som i resten af huset tager vi udgangspunkt i det enkelte medlems idéer - også gerne eksperimenterende - lyst og kunnen. Vi støtter medlemmerne i at udvikle deres eget udtryk. Medlemmerne støttes også i at hjælpe andre for derigennem at udvikle sociale kompetencer og tage ansvar for fællesskabet. Eks. rydde op efter sig selv og andre, hvis de har glemt det. Det vigtigste for os er at medlemmerne oplever tryghed igennem anerkendelse. Eks. Hvis et medlem er ”kørt fast” i sit maleri og det ikke er blevet som han/hun ønskede, er vi der til at guide medlemmerne videre i processen. Ved f.eks. at medlemmerne bruger sine ”fejl” kreativt i stedet for at give op.

Kontakten mellem medlemmer og voksne skaber grobund for et godt samvær og fordybelse – gode relationer.